tirsdag den 26. august 2014

Blast from the past - Bairdsryle ved Gerå

I dag er det otte år siden, at jeg blev lykkens pamjulefis og fandt en Bairdsryle ved Gerå. I det nedenstående følger finderberetning og fotos af fuglen:

Den sidste weekend i august skulle bruges på at besøge de gamle, kombineret med lidt birding på ”mine” gamle lokaliteter i Vendsyssel. Dette på trods af et yderst lokkende tilbud om fredagsbar/BiobarTM i Århus sammen med Rasmus Due Nielsen (RDN) og 70 ruspiger.

Fredagen blev tilbragt med en fugletur til Ulvedybet og nærliggende områder i selskab med de to tømmermændsramte Aalborg-birdere Kenneth Bach Kristensen (KBC) og Kenneth Rude Nielsen (KRN). Her blev det bedste seks Fiskeørne (men ingen Kærløbere) ved Østerkær, Gjøl.

Lørdagens obs startede først omkring middag med et besøg på Aså Havn i selskab med min far. Her var det mest spændende to Grå Fluesnappere og en softice. Herefter blev Stensnæs besøgt - og forladt igen med en del frustrationer i bagagen. Masser af fugle, men desværre i bragende modlys og på stor afstand.

Dernæst gik turen mod Geraa, hvortil vi ankom kl. 16.15. Jeg begav mig ud af en natursti, der går fra Gerå Engvej og ud mod Kattegat gennem et engområde. ”Stien” var imidlertid meget tilgroet og tillige kraftig oversvømmet, hvorfor mine gummistøvler kom til sin fulde ret. Disse havde jeg faktisk erhvervet mig selv samme dag på min tidligere arbejdsplads ”Landmandens Supermarked ” i Hjallerup Maskinforretning. Efter en gåtur på ca. en halv time igennem op til 40 cm højt vand nåede jeg frem, således jeg havde overblik over vaden ved Geråens udløb. Her raster ofte mange ænder, måger og vadefugle, og lokaliteten har i det ny årtusinde været Nordjyllands i særklasse bedste sted til Kærløber med flokke på op til elleve fugle.


Heller ikke denne dag skuffede stedet mig, idet der var proppet med diverse vadere samt måger. Jeg begyndte med skop at tjekke ryleflokken på små tusind fugle igennem på en afstand af ca. 400 m og fandt ret hurtigt tre Krumnæbbede, én sandløber og et halvt dusin brushøns. Dette lovede godt, og jeg var så småt begyndt at forberede mig på, at en eller flere unge Kærløbere skulle afsløre deres tilstedeværelse i flokken, da jeg faldt over en ryle, som jeg i de første par sekunder antog, var en Dværgryle. Hurtigt gik det dog op for mig, at fuglen var vel stor til at være en småryle og således lå imellem Alm. Ryle og smårylerne i størrelsen. Dette udelukkede faktisk alle andre arter end Kærløber, Hvidrygget Ryle og Bairdsryle. Førstnævnte var det med sikkerhed ikke og ung Hvidrygget var det ej heller pga. rygtegningen. Fuglen gav et meget aflangt indtryk, hvilket tillige passede godt på de to ovennævnte amerikanske ryler. Lige da jeg skulle til at knipse på coolpixen, lettede hele ryleflokken, og det lykkedes mig at følge den pågældende fugl et lille stykke tid, hvor jeg kunne konstatere, at fuglen ikke havde hvid overgump. Fuglen var i flugten let at skille ud fra de Alm. Ryler på den ringe størrelse og lille hoved med kortere næb.

Bairdsryle, ad., Gerå, NJ, 26/8-2006.

Ryleflokken landede heldigvis igen, men min tiltro til, at jeg kunne genfinde kræet i rylevrimlen, var meget lille. Jeg ringede Klaus Fries (KBF) op og fortalte ham, at jeg mente, at jeg lige havde set en ryle, der godt kunne være en Bairdsryle, men at jeg nok aldrig fandt fuglen igen. Til mit held stod rylen kort efter dog næsten samme sted, som da jeg havde opdaget den. Nu var nervøsiteten begyndt at indfinde sig, og jeg ville meget gerne have taget nogle dogmefotos af fuglen, men lige da jeg skulle til at tage billeder, gentog scenariet sig. Med tilbageholdt åndedræt fulgte jeg igen fuglen i flugten og konstaterede, at flokken landede samme sted igen. Den sjove ryle var der stadig. Selv om jeg ikke kunne få fuglen til andet end Bairdsryle, led jeg af en frygtelig hitangst og prøvede at bilde mig selv ind, at det var verdens største Dværgryle i en afvigende dragt og form. Faktisk tror jeg, jeg var omkring samtlige ryler i størrelsen under Islandsk Ryle! Jeg fik nu taget nogle billeder og bevægede mig langsomt tættere og tættere på fuglen og blev mere og mere sikker i min sag, mens jeg diskuterede bestemmelsen telefonisk med især KBF, men også RDN, KRN og KBC.
Bairdsryle, ad., Gerå, NJ, 26/8-2006.


Til sidst var jeg inde på ca. 100 m og tog en del billeder. Fuglen sås nu fint og den meget lange hånd, der rækker ud bag halen kunne ses, hvilket udelukker alle andre arter end Bairds- og Hvidrygget Ryle. På afstand havde jeg antaget, at det nok drejede sig om en 1K, da ryggen virkede skællet, men tæt på kunne jeg se, at dette skyldtes den uregelmæssige sorte pletning i ryggen. Dette sammenholdt med manglen på lyse kanter på oversidens fjer gjorde, at det måtte være en adult fugl. Selv om fuglen sås godt og faktisk lignede en klassisk adult Bairdsryle ifølge ”Fugle i Felten”, var der stadig lidt tvivl at spore i mit sind, kunne det være en Hvidrygget - var den mørke overgump noget, jeg havde bildt mig ind (på trods af jeg havde set den to gange i flugt!!), og havde fuglen for meget øjenbrynstribe bag øjet? Min erfaring med de to arter begrænsede sig til den juvenile Bairdsryle ved Stensnæs i september 2000, og jeg var meget i tvivl om en underligt fældende adult Hvidrygget kunne udvise en sådan dragt. Skrækscenariet mht. til at stringe og melde et andengangsfund for landet ud gjorde, at min dømmekraft var voldsomt svækket! Jeg blev ved med at tage billeder indtil højvandet bevirkede, at 90 % af rylerne inklusive ”min” fugl forlod vaden. Jeg kiggede hurtigt et par billeder igennem, fik smidt hitangsten af mig og tog mig sammen til at sende følgende besked ud på Dofcall: LØR Bairdsryle (nok ad) 17.45-18.30 Gerås udløb NJ –fotos taget,nu højvande RSN – ca. ti minutter efter den var forsvundet, desværre. Efter yderligere en halv times obs forlod jeg lokaliteten, idet min far, der havde opgivet at forcere naturstien, ventede ved bilen. Jeg opgav at eftersøge Bairdsrylen mere denne aften, idet rylerne er notorisk svære at tjekke ved højvande på lokaliteten.

Bairdsryle, ad., Gerå, NJ, 26/8-2006.

Senere på aftenen kørte jeg ind til Aalborg og fik med KBC og KRN's hjælp lagt billederne ind på en computer. KBC's kæreste Maj var behjælpelig med en kold hitøl, som faldt på et tørt sted! Herefter uploadede KRN nogle af billederne til netfugl.

Bairdsrylen sås desværre ikke med sikkerhed næste dag trods eftersøgning fra 06.00 til 18.30 af ca. 20 personer – heraf to helt fra Gedser, desværre. To observatører så dog muligvis fuglen kortvarigt på nogen afstand om morgenen, indtil en Vandrefalk fik det hele på vingerne. Ti dippere (inklusive undertegnede) forsøgte at begive sig udad naturstien – heraf måtte tre vende om og fire andre måtte trække af sko og strømper for at fuldføre.

Ole Zoltan Göller, Henrik Brandt og Sven Bødker forsøger af forcere den oversvømmede eng.

Barfodede birdere spejder forgæves efter rylen. Fra venstre mod højre: Sven Bødker, Kjell Ross, Rasmus Due Nielsen, Søren Kristoffersen i fornuftigt fodtøj og OZG.

Som et meget lille plaster på såret til dipperne var der dog pænt med fugle f.eks. 600 Krikænder, to Vandrefalke, 2500 Hjejler, 26 Sandløbere, 2000 Alm. Ryler, 120 Islandske, seks Krumnæbbede og tre Dværgryler, 200+ Dobbeltbekkasiner, seks Sortklirer, 15 Tinksmede, fire Svaleklirer, 25 Brushøns, to Alm. Kjover og to Dværgterner.

Som tidligere nævnt er landets første fund af Bairdsryle fra sept. 2000 fra Stensnæs, som ligger blot 15 km mod nord langs kysten. Artens sjældenhed taget i betragtning er det vel en reel mulighed, at de to fund drejer sig om én og samme fugl. Det er under alle omstændigheder bemærkelsesværdigt med to fund af Bairdsryle indenfor så kort afstand. Den aktuelle fund udgør det blot tredje fund af en SU-vader fra SØ-Vendsyssels mini-vadehav fra Hals til Stensnæs. Disse udgøres af de to Bairdsryler, samt landets kun tredje fund af Amerikansk Hjejle ved Stensnæs 2/9-1997. Derudover er alle danske ikke-SU-vadere på nær Stribet Ryle truffet på strækningen.


Bairdsryle, ad., Gerå, NJ, 26/8-2006.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar