tirsdag den 27. september 2016

Endnu en Amerikansk Sortand!

Efter at have været kørt sammen med Johanne og Emil til Fyn fredag for at besøge svigerfamilien stod den lørdag aften på kammeratlig samvær med en vennegruppe i Aarhus, mens Johanne og Emil blev tilbage på Fyn. Efter at have restitueret ovenpå lørdagens strabadser kørte jeg søndag i adstadigt tempo mod nord og landede i Hirtshals ved 16.30-tiden. Tjek af Øststrandens krat, rørskov og måger gav ikke noget sjovt - ikke engang en sølle Enkeltbekkasin kunne fremmanes. Der stod til gengæld masser af måger inde på det nye opfyldningsareal på Østhavnen. Her kunne to flotte adulte Kaspiske Måger lokaliseres.

Derefter tog jeg en hurtig beslutning og kørte mod Uggerby Strand. Mens jeg kørte ad stranden blev det til hurtige tjek af lidt mågeflokke på stranden samt nogle få ænder på havet. Klokken 18.40 var jeg ved at tjekke en meget lille flok Sortænder igennem, da der lige pludseligt popper en sortand op med en massiv gul næbklods - klar yank! Oplevelsen var faktisk meget lidt hektisk, og jeg finder hurtigt min telefon med adapter frem og får noget dokuvideo af kræet. Herefter ringer jeg til RoC og får ham til at melde fuglen ud. Dernæst får de lokale Lars Pedersen og Morten Christensen opkald, men Lars har ikke mulighed for at komme og MCh svarer ikke!


Efter at have kigget på den i yderligere ti minutter kører jeg videre, da der skal findes Bairdsryle, Tyknæbbet Dværgryle eller Citronvipstjert ved lagunesøen allerøstligst på Uggerby Strand. Mod forventning er ingen af arterne dog tilstede, men til gengæld ses to Dværgryler og en ung Sorthovedet Måge. Lidt efter ringer MCh, som i aftenens allersidste lys får connected med både Amr. Sortand og Sorthovedet Måge. 
At jeg skulle finde landets 14. Amerikanske Sortand er egentligt ganske pudsigt, idet jeg tillige fandt jeg landets 13. fund i februar i indeværende år. Uggerby Strand ligger ca. 60 km fra Ejstrup Strand, hvor der i 2014-2016 er set en fugl og ca. 40 km fra Skagen, hvor der 2009-2012 også sås minimum én fugl.
I det nedenstående ses videoer af dagens sjove måger:
 

MCh kigger på Sorthovedet Måge, der ligger og sover på vandet med Sølvmåger.


Selvtilfreds hitmager!

tirsdag den 30. august 2016

Tredækkertid

Onsdag aften i sidste uge (17/8) var min far og jeg på tur til Juelstrup Sø ved Støvring. Efter at have tjekket søen besluttede vi os for på hjemvejen at køre forbi Volsted Kær for at se, om der måske var Tredækker igen i 2016 som i 2015. En kort travetur på to parceller gav minimum to forskellige fugle. Efterfølgende er der registreret minimum 16 forskellige Tredækkere på fem forskellige lokaliteter. Alle lokaliteter er dog "opdaget" af undertegnede, min far, Morten Christensen og PAFR. Ud af de nok 30+ gæstende birdere, der har set indrapporteret fugle ved Volsted Kær eller Sønderskov har ingen fundet nye lokaliteter for arten i det nordjyske. Dette må primært skyldes, at folk simpelthen ikke har gidet. Folk er dovne!
Dog skal det nævnes, at Lars Paaby i denne henseende er undtagelsen, der bekræfter reglen, idet han efter eget udsagn har eftersøgt arten på adskillige nye lokaliteter, men uden held...

Indtil videre er der set fugle på følgende nordjyske lokaliteter i efteråret 2016:
Sønderskov Ved Hjørring: 4 fugle
Store Vildmose (Biersted Mose/Damfenner/Ringfenner): minimum 4 fugle
Lyngdrup Bæk ved Hjallerup: 1 fugl
Lindenborg Å ved Lindenborg Gods: 1 fugl
Volsted Kær: 6 fugle
Tredækker, fugl nr. 1, Volsted Kær, 17/8-2016.

Tredækker, fugl nr. 2, Volsted Kær, 17/8-2016.

Tredækker, Lindenborg Gods, 19/8-2016.

Tredækker, Lyngdrup Bæk, Hjallerup, 20/8-2016.

Tredækker, to ud af mimimum tre forskellige fugle, Ringfenner, Store Vildmose, 22/8-2016.

torsdag den 11. august 2016

Stribet Ryle ved Gerå

Om aftenen både 25/7 og 26/7 så jeg en Stribet Ryle ved Gerå (se video fra 25/7 længere nede i indlægget). Fuglen, som var blevet fundet af Asger Lykkegaard Møldrup (ALM) og René Rørbæk (RWR) 20/7, udgjorde det 49. nordjyske fund. Nedenunder følger først ALM's finderberetning samt deres fotos af kræet, og længere nede i indlægget følger både kort- og tabeloversigt over samtlige nordjyske fund samt lidt statistik. ALM skriver:

Den 20/7 tog RWR og undertegnede en aftentur til Gerå i håb om at se lidt vadere. Velankommet til Borgmestermolen i lunt solskinsvejr kunne vi glæde os over, at der var godt med vadere. Hovedparten stod dog langt væk oppe omkring åudløbet, så vi kørte derfor hurtigt videre nordpå og gik ud ad naturstien lige nord for åudløbet. Her stod vaderne rigtigt fint og tæt på.

Jeg blev hurtigt opmærksom på en afvigende ryle, der stod for sig selv ude på vadefladen. Den var svær at blive klog på, da den stod langt væk, lyset var dårligt, og den gik meget for sig selv. Vi kunne se et lyst felt, der strakte sig hen over oversiden, der ledte tankerne i retning af Hvidrygget Ryle. Den virkede dog en smule større end de Almindelige Ryler med en lidt mere kraftig bygning og lidt længere bagtil. Det tog et stykke tid, før sagen var helt klar, da den endelig vendte fronten til, og vi kunne se det kraftigt stribede bryst, der spidsede fint til i midten. Den afvigende biotop for arten var medvirkende til, at det tog os lidt længere at blive sporet ind på den rigtige art, idet ingen os havde forventet at se en Stribet Ryle stående på en vadeflade ved kysten!
Fuglen var meget mobil og var flere gange ude at flyve som den eneste vadefugl. Bl.a. fløj fuglen helt ned til Borgmestermolen, men vendte dog hurtigt tilbage igen. Den var også så venlig at tage en tur lige henover hovederne på os, idet den fløj ind mod engen langs naturstien. Efter længere tids cirklen over engen, hvor de lokale Rødben tilsyneladende ikke ville lade den lande, gik den dog alligevel ned med tre Tinksmede. Vi opsøgte fuglen og fik den set helt tæt på i et lille vandhul, inden den returnerede til vadefladen. 


Stribet Ryle, Gerå, 20/7-2016. Fotos: ALM.

Stribet Ryle, Gerå, 20/7-2016. Foto: RWR.

Det var karakteristisk, at fuglen havde en anden måde at søge føde på end de Almindelige Ryler. Hvor de Almindelige typisk gik på selve mudderfladerne, havde den Stribede derimod tendens til at gå lidt længere ude i vandet og i øvrigt typisk sammen med Krumnæbbede Ryler. Det var også sjovt at se, hvordan den straks dannede selskab med de tilstedeværende Tinksmede, da mange af vaderne på et tidspunkt lettede.  

Stribet Ryle var ny art for Gerå. Dermed er der registreret  og udgør således vaderart nr. 36 for lokaliteten! Ganske imponerende. De 36 arter udgøres af Bairdsryle samt alle ikke SU-vadere på nær Thorshane og Sortgrå Ryle.
Vi havde som altid mange sjældne fugle i tankerne, da vi begav os af sted, men Stribet Ryle var faktisk ikke en af dem. Det er således en lidt uventet ny art for lokaliteten, hvor Hvidrygget Ryle næsten ville have være mere forventet! Som nedenstående kortoversigt røber, er det således ret usædvanligt at se arten på en decideret kystlokalitet (med Skagen som undtagelse), idet Stribet Ryle i Nordjylland oftest ses på indlands- eller fjordlokaliteter.

ALM

Stribet Ryle, Gerå, 25/7-2016. Videosekvens, hvor fuglen dog mest er skjult bag Hættemåger. Dagen efter, 26/7, lettede fuglen pludseligt med to Krumnæbbede Ryler og trak mod syd væk fra lokaliteten.

Geografisk fordeling af de nordjyske fund. Det fremgår tydeligt, at Skagen, Ulvedybet, Vejlerne og Agger Tange dominerer fundbilledet med i alt 31 ud af 49 fund.

Fund nr
Dato
Antal
Dragt
Loknavn
Finder
1
6/9 1956
1
-
Løgstør
?
2
9-12/6 1989
1
2K+ hun
Arup Vejle
Jens Frimer Andersen
Jørgen Peter Kjeldsen
3
30/5 1990
1
2K+
Alsdyb Holme, Læsø
Palle A. F. Rasmussen
4
10/6 1990
1
2K+
Agger Tange
Terje Seidenfaden
5
15/5 1992
1
2K+
Bygholm Vejle
Palle A. F. Rasmussen
6
1-5/8 1994
1
2K+
Bygholm Vejle
Henrik Haaning Nielsen
7
12-13/5 1996
1
2K+ (han type)
Østerådal, Aalborg
Niels H. Christensen
8
13/8 1999
1
2K+
Agger Tange
Jens Kristian Kærgaard
9
17/8 1999
1
2K+ hun
Vesløs Vejle
Thomas Varto Nielsen
10
17/9 1999
1
1K
Grenen, Skagen
Knud Pedersen
11
17-18/7 2000
1
2K+
Nørre Halne Grusgrav
Einar Flensted Jensen
12
11/7 2001
1
2K+
Agger Tange
Peter Hedegaard Kristensen
13
29/7 2001
1
2K+ hun
Agger Tange
Reiner og Christine Petersen
14
30/7 2001
1
2K+ hun
Grenen, Skagen
Knud Pedersen
15
8-21/8 2001
1
2K+ hun
Bygholm Vejle
Henrik Haaning Nielsen
16
10/9 2002
1
-
Agger Tange
Henrik Haaning Nielsen
Palle A.F. Rasmussen
17
9-20/9 2003
1
1K
Ulvedybet
Peter Hedegaard Kristensen
18
14-20/9 2003
2
1K
Ulvedybet
Peter Hedegaard Kristensen
19
7-8/10 2003
1
1K
Hirtshals Øststrand
Lars Pedersen
20
7/6 2004
1
2K+
Ny Spøttrup, Salling
Frits Rost
21
16-17/4 2005
1
2K+
Rærup, Vodskov
Gert Rasmussen
22
9/9 2007
1
1K
Grenen, Skagen
Christian Andersen Jensen
23
12/9 2008
1
1K
Havnø
Torben Nielsen
24
9/5 2009
1
2K+
Agger Tange
Peter Hedegaard Kristensen
25
10/5 2009
1
2K+
Vesløs/Arup Vejle
Henrik Haaning Nielsen
26
11/5 2009
1
2K+
Bygholm Vejle
Henrik Haaning Nielsen
27
10-12/7 2009
1
2K+
Agger Tange
Thorkil Brandt
28
17-18/7 2009
1
2K han
Østerild Fjord
Helge Røjle Christensen
29
14/6 2010
1
2K+
Ulvedybet
Rune Sø Neergaard
30
21-23/7 2010
1
2K+
Bygholm Vejle
Henrik Haaning Nielsen
31
14/5-8/6 2011
1
2K+
Isbakkeholm, Gjøl
Rune Sø Neergaard
32
11/7 2011
1
2K+
Agger Tange
Tonny Ravn Kristiansen
33
22-23/9 2011
1
1K
Tissing Vig, Mors
Jeppe Bundgaard
Thorkil Brandt
34
29-30/4 2012
1
2K+
Lyngdrup Bæk, Hjallerup
Rune Sø Neergaard
35
2-3/5 2012
1
2K+
Ulvedybet
Peter Hedegaard Kristensen
36
18/5 2012
1
2K+
Grenen, Skagen
Morten Kofoed-Hansen
37
14-23/9 2012
1
1K hun
Grenen, Skagen
Rolf Christensen
38
18/9 2012
1
-
Viskum
Thorkil Brandt
Lars Mogensen
39
15-16/10 2012
1
1K
Grenen, Skagen
Knud Pedersen
40
4/5 2013
1
2K+
Lønnerup Fjord
Helge Røjle Christensen
41
11-12/5 2013
1
2K+
Grynderup Sø
David Boertmann
42
16/7 2013
1
2K+
Ulvedybet
Rune Sø Neergaard
43
12-21/8 2013
1
2K + hun
Ulvedybet
Rune Sø Neergaard
44
13-14/9 2012
1
1K
Vejrum Vestsø
Thorkil Brandt
45
12-14/10 2013
1
-
Vejrum Vestsø
Thorkil Brandt
46
2-7/7 2014
1
2K+
Ulvedybet
Rune Sø Neergaard
47
19/10 2014
1
1K
Lille Vildmose
Thorkild Lund
48
24-27/5 2016
1
2K+
Lille Vildmose
Lars Pedersen
49
20-26/7 2016
1
2K+ hun
Gerå
Asger Lykkegaard Møldrup
Tabeloversigt over samtlige nordjyske fund Stribet Ryle. Alle fund til og med 2005 er godkendt af SU, da Stribet Ryle først blev taget af SU-listen fra og med 2006.


Graf over forekomsten af Stribet Ryle i NJ fordelt på ti-dages perioder. Tre tydelige toppe ses: midt i maj, midt i juli (adulte på returtræk) og midt i september (ungfugle).

Graf over forekomsten af Stribet Ryle i NJ fordelt på årtier. Som det ses er arten klart blevet mere almindeligt forekommende efter årtusindeskiftet. Dette må dog antages i høj grad at skyldes begrebet "increased observer awareness".